Anvendelsesmuligheder
Alle menneskelige ressourcer kræver et fundament af forudsætninger og rammer for at kunne fungere optimalt. Ressourceprofilen er et målrettet redskab, der kan anvendes til at identificere og analysere medarbejderressourcer eller lederens egne ressourcer i forhold til specifikke fokusområder.
For lederen kan Ressourceprofilen hjælpe med at tydeliggøre, hvilke ressourcer der er til rådighed, og hvordan de bedst kan bringes i spil i situationer som afskedigelser, sygefraværssamtaler, omplaceringer eller projektspecifikke opgaver. Når man står over for en ny opgave eller et projekt, kan værktøjet anvendes til at afdække de konkrete ressourcer, der skal aktiveres, og til at fastlægge de nødvendige rammer og forudsætninger, der skal understøtte en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
For en medarbejder kan udarbejdelsen af en Ressourceprofil styrke oplevelsen af egne ressourcer og deres forudsætninger, således at man fx ved igangsætning af udfordrende opgaver i konfliktsituationer er bevidst om både egne ressourcer, og hvilke forudsætninger ressourcen kræver for at kunne bringes i spil på den bedste måde.
Uanset om Ressourceprofilen bruges til egen lederrefleksion eller i en medarbejderkontekst, skaber den grundlag for dybdegående refleksion og dialog. Den bidrager til at identificere både styrker og opmærksomhedspunkter samt til at definere de vilkår, der skal være til stede for, at ressourcerne kan anvendes
konstruktivt og målrettet.