Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

Vi har åbent i dag fra 08:00 - 15:30

KLAR-profil

Anvendelsesmuligheder

Med KLAR-profilen kan man fokusere på, hvordan ens KLARlederkompetencer manifesterer sig i praksis. Skemaet giver samtidig en indsigt i de nødvendige rammer og forudsætninger, der understøtter en effektiv udnyttelse af lederressourcerne.

Profilen er forankret i KLAR-udviklingssynet, hvor udgangspunktet er det virksomme og de ressourcer, der allerede er til stede. Først og fremmest må man være bevidst om sine egne eksisterende lederressourcer, og dernæst kan man fokusere på at udvikle ressourcerne under de rette betingelser.

KLAR-profilen er ikke blot et selvudviklingsværktøj, det lægger op til en dynamisk proces. Ved løbende opdatering kan den blive et centralt omdrejningspunkt for lederudvikling. Man kan fint arbejde med profilen individuelt, men sparring er et relevant supplement til metoden. Dette kan ske med en supervisor eller i et lederteam, hvor profilerne bruges til at skabe dialog, give gensidig feedback og styrke relationerne.

Når KLAR-profilen anvendes på tværs af lederteam, kan den fremme en fælles forståelse af individuelle kompetencer og deres samspil. Ved at fokusere på, hvordan lederne supplerer og styrker hinanden, kan teamet opbygge en stærkere fælles ledelseskraft, der understøtter både individuel og organisatorisk udvikling.

Søgning